Alkoholpolitik

Karmsten , november 2010

Alkoholpolitik: 

Her i Børnehuset Karmsten, har vi arbejdet med emnet Børn og alkohol på en af vores personalelørdage, hvor vi havde Bettina Lyhne ude og undervise. Der igennem har vi beskæftiget os med, hvordan børn oplever det, når forældre eller andre rolle modeller er påvirkede af alkohol. Derfor har vi lavet en alkohol politik der sætter fokus på vores forebyggende rolle i forhold til alkohol. I forbindelse med dette forbeholder vi os ret til, at kommentere på formodning om alkoholpåvirkede voksne, der færdes i vores hus eller afhenter børn.

Det betyder at: 

  • Forud for arrangementer i institutionen, hvor børn, forældre og personale deltager, tager forældrebestyrelsen stilling til, om der kan serveres alkohol. Her tænkes på sommerfesten, arbejdsdage og julearrangementer eller lignende.
  • Vi ikke indtager alkohol på arbejdspladsen i arbejdstiden.
  • Vi som personale ikke drikker, når der er fester med børn og forældre, da vi er på arbejde til disse arrangementer.