Fødselsdagspolitik

Fødselsdagspolitik

I Karmsten fejrer vi naturligvis børnenes fødselsdage. For vuggestuebørnenes vedkommende foregår det her i Karmsten og for børnehavebørnene er det helt op til forældrene, hvor fødselsdagen skal fejres – her eller en formiddag i barnets hjem. Ønsker I det sidste, skal I være opmærksomme på følgende:

  • Hvis fødselsdage afholdes i barnets hjem, inviteres alle fra barnets stue – både drenge og piger. Hvis man kun ønsker at invitere nogle få eller fx. kun drengene, så gøres dette i privat regi, dvs. man sætter ikke invitationer op i børnehavens garderobe til nogle børn, men afleverer/sender dem privat eller kontakter de involverede forældre privat igennem Famly.
  • Vi tager gerne til fødselsdage i hjemmet, men har kun mulighed for at deltage i en gå afstand fra karmsten.
  • Aftale om fødselsdag i hjemmet gøres i samråd med personalet, der skal koordinere med resten af afdelingen, før aftalen indgås.
  • Af hensyn til afbestillingsvarslet for frokosten i Karmsten, skal aftalen med stuen være på plads senest 14 dage før fødselsdagens afholdelse.
  • Personalet skal være tilbage i Karmsten senest kl. 12.

Hvis barnets fødselsdag afholdes i Karmsten, vil det afholdes i forbindelse med formiddagsmåltidet i vuggestuen, og i forbindelse med eftermiddagsmåltidet i børnehaven.

Husk at skele til vores kostpolitik på hjemmesiden, i forhold til forplejning i forbindelse med fødselsdagen og man er altid velkommen til at gå endelig i dialog med stuepersonalet, hvis der opstår tvivl omkring kostpolitikken.